Fri fragt ved køb over 499 kr. Dag til dag levering på lagervarer 4.9 stjerner på TrustPilot Fundet billigere? Vi prismatcher

Inspiration til indretning af stuen [6 konkrete tips]

Inspiration til indretning af stuen [6 konkrete tips]

Stuen er ikke hvilket som helst rum, for stuen er ofte den helt centrale samlingsplads, for alle i husstanden. Men ikke nok med at stuen samler folk, så skal den også udstråle fx hygge, personlighed, frihed, samvær, leg og indre ro på én og samme tid. 

Men hvordan kan det lade sig gøre? 

I dette blogindlæg giver vi dig konkrete tips og tricks man kan have i baghovedet, når man skal indrette sin stue derhjemme. Herved kan du få skabt et overblik over idéer og inspiration til hvordan du kan skabe den helt perfekte stue - for lige netop dig.

Vi kommer blandt andet ind på:

  1. Stor eller lille stue? Afvej dine muligheder i forhold til indretningen inden

  2. Sæt dig fast på din stilart i stuen: moderne, minimalistisk, nordisk, fransk eller boheme?

  3. Brug belysning til at sætte den rette - og hyggelige - stemning

  4. Dekorer din stue med moderne og smukt boligtilbehør

  5. Lad planter og andet grønt forme atmosfæren

Find din egen stil og indretning til stuen, ved hjælp af disse 6 råd

I og med stuen skal kunne mange forskellige ting, er der et væld af muligheder, når det kommer til hvordan stuen skal indrettes. 

Det er egentlig kun fantasien der sætter grænser. 

Men nedenfor kommer vi med 5 specifikke og håndterbare tips, som man kan tænke over, for at gøre projekt “indret stuen” mindre uoverskuelig.

1. Stor eller lille stue? Afvej dine muligheder i forhold til indretningen først

Inden man går i gang med indretningen, har man allerede skabt et overblik over, om det fx er en stor eller lille stue der står foran forandring. Indretningen afhænger nemlig meget af, hvor meget plads du har at gøre godt med.

Med den lille stue skal man måske til at overveje hvilke møbler, eller andre ting, man kan undvære. Det er nemlig ikke altid, at man har plads til alt hvad man ønsker. Derfor er det vigtigt at man sætter sig ned, og laver en prioriteringsliste: hvad er der mest brug for i stuen?

Har man brug for en flydersofa, har man brug for gulvplads til leg, eller skal der være plads til andre vigtige ting? Sæt dig ned og skab et overblik over, hvad der er vigtigst for lige netop din husstand. 

Til den store stue har man en del flere muligheder, når det kommer til indretningen og valg af møbler. Her kan man lege lidt mere med normen, og stille spørgsmålstegn til, hvordan stuen på normal vis indrettes. Skal sofaen stå ude i rummet og dele stuen op i to? Eller har man plads til et større læsehjørne med plads til fordybelse? Find ud af dine største ønsker og udfordr normen.

Men næsten vigtigst af alt: mål din stue inden du køber møbler og dekoration. For tænk hvis der ikke var plads til det du havde udset dig. 

Nedenfor ses eksempler på indretning hvor sofaen står inde i rummet, og hvordan du kan indrette dit hyggehjørne.

2. Sæt dig fast på din stilart i stuen: moderne, minimalistisk, nordisk, fransk eller boheme?

Efter du har afvejet dine muligheder i forhold til rummet størrelse, og ved hvad du vil prioritere, er det en god idé at tænker over, hvilken stilart man gerne vil have ind i sit hjem. 

Man kan gå efter at skabe en minimalistisk stue, med få men gode møbler og dekorationer. Man kan gå efter en nordisk indretning, med masser af lys, naturmaterialer og ro. Man kan ønske et mere fransk look i sin stue, med mere romantik og landlig følelse. Eller man kan ønske en boheme stue indretning, hvor mønster og livligt design er i fokus. 

Ligegyldig hvilken stilart man vælger, skal man sørge for at man føler sig hjemme. Her har brands som Chic AntiqueBloomingville eller By Wirth også klare brand identiteter, som kan spille ind i hver sin stilart.

Se også hvordan hvert billede nedenfor afspejler hver sin stil.

3. Brug belysning til at sætte den rette - og sunde - stemning

Vidste du, at lys har en direkte påvirkning på vores humør og helbred? Derfor er det en god idé at tænke over belysningen - også i din stue.

For eksempel kan for meget kontrast mellem det belyste og det ubelyste have en negativ effekt. Dog kan oplyste lofte og vægge skabe et indirekte lys, som går ind og har en positiv effekt. 

Derfor kan man med fordel kombinere flere forskellige af typer lamper i stuen, for at skabe den helt rette stemning. Vælg en loftlampe der spreder lyset i hele rummet, og tilføj herefter en bordlampe, gulvlampe eller væglampe. De sidstnævnte kan være med til at lyse op i rummets hjørner, og justere stemningen. 

Desuden er lamper også ofte en dekoration i sig selv. Se for eksempel nedenfor.

4. Dekorer din stue med moderne og smukt boligtilbehør

Selvom møbler tager en del af opmærksomheden i stuen, skal man ikke negligere hvor stor en effekt pynteting og anden bolig dekoration har på et rum.

Derfor er det også vigtigt at lægge energi i udvælgelsen af for eksempel lysestagervægure eller anden dekoration.

Desuden er dekorationer og anden boligindretning også med til at man kan udvise sin egen personlighed i en højere grad. Man skal derfor ikke være bange for at vise hvem man er.

Se nedenfor hvordan det er de ekstra småting der gør, at indretningen bliver lidt mere personlig.

5. Lad planter og andet grønt forme atmosfæren

Sidst, men ikke mindst, så kan man indrette sin stue ved at dekorere med planter

Det kan du gøre med alt lige fra en stor palme i hjørnet af stuen, til små kaktusser på sofabordet eller en smuk hængeplante i et planteophæng.

Ligegyldig hvilken løsning der vælges, så er planter med til at skabe ro og hygge. Herudover kan specifikke planter endda være med til at forbedre indeklimaet.

Læs vores specifikke guide til planteophæng, og læs også hvordan du ellers kan få naturen ind i dit hjem ved hjælp af hængepotter, plantestativ og andre gode idéer.

Hvor kan jeg ellers finde inspiration til indretningen af stuen?

Hvis du har læst alle vores gode råd igennem, og stadig mangler lidt flere idéer, så kan du finde vores brede udvalg af inspiration og produkter til stuen her. Her finder du blandt andet dekoration, lamper, plaider, møbler og andet boliginteriør, som især vil gøre sig godt i hjemmet samlingsrum: nemlig stuen.

Har mor snart fødselsdag eller har hun bare fortjent en sød gave til stuen? Så har du rig mulighed for at finde inspiration til en lang række gaveidéer til mor lige her